Osted Valgmenigheds historie


Religiøse og folkelige bevægelser på egnen

Det var en præst, der var den umiddelbare anledning til oprettelsen af Osted Valgmenighed. Men menigheden havde i videre forstand rødder i de religiøse og folkelige bevægelser, der brød frem og satte deres præg på egnen fra midten af 1800-tallet.

I 1860erne blev der på flere gårde afholdt religiøse vækkelsesmøder, i samme årti blev der oprettet skytteforeninger på egnen, i 1878 fulgte foredragsforeningen Fremad, der blandt andet havde foredrag om brugsforeningssagen og mejeridrift på programmet, desuden arrangerede foreningen store folkemøder i Herthadalen. I 1881 etableres et fællesmejeri på Skovledholm og i 1882 oprettes Osager og Omegns Brugsforening.

Antallet af lokale initiativer voksede fortsat; der blev opført en vindmølle i 1887 og bygget et fællesbageri ved Brugsforeningen i Osager; samme år blev andelsmejeriet Landmandslyst etableret i Osted. I 1889 byggede man forsamlingshuset Hejmdal i Osted, ikke mindst for at skabe bedre rammer for gymnastikken. Som en sen udløber af de mange nye foreninger og institutioner, der blev etableret på egnen, blev Osted Friskole startet i 1917 og Osted Valgmenighed oprettet i 1924. 


Oprettelse af Osted Valgmenighed
Drivkraften bag oprettelsen af Osted Valgmenighed var Halvdan Helweg, der i 1919 blev ansat som sognepræst i Osted. Inden han kom til Osted, havde han været præst i USA, hvilket fik afgørende betydning for hans kirkesyn. Hans ideal var en fri menighed og ikke en statskirke, som han kaldte folkekirken. Halvdan Helweg agiterede for sit ideal og pustede dermed til de glødende ønsker om en fri menighed, i slægt med de øvrige foreningstanker, der i forvejen ulmede på egnen.

Resultatet blev, at Halvdan Helweg tog initiativet til dannelse af Osted Valgmenighed – sammen med den senere radikale minister Jørgen Jørgensen og mejeriejer Valdemar Hansen, der boede i henholdsvis Lejre og Osted. Da Osted Valgmenighed blev oprettet i 1924 var der dog kun omkring 60 familier, der tilsluttede sig menigheden. Mange af sognemenighedens medlemmer følte, det var at skille sig ud på en unødvendig måde og svigte sognet, hvor de boede. Jørgen Jørgensen skrev senere, at »valgmenighedsspørgsmålet kom til at spille en rolle i næsen alt, hvad vi foretog os i sognet«.

Vreden mod dem, der brød ud, var stor. Men også blandt en del af dem, der gik med i valgmenigheden, blev det siddende som en dårlig samvittighed, »at vi brød med sognet«.


Fra turbulens til stabilitet
For Halvdan Helweg var det en skuffelse, at ikke alle sognets familier tilsluttede sig Osted Valgmenighed. Så efter kun to år som valgmenighedspræst forlod han stillingen. I stedet blev Even Marstrand ansat; han havde opsagt sit embede som sognepræst i protest mod kirkeministeriet og ønskede at virke uden for, hvad han anså for en statsligt styret kirke.

Udover at være teolog var han også økonom og underviste i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, hvilket han fortsatte med, da han blev ansat som valgmenighedspræst i Osted på halv tid. Hermed indledtes en stabil periode, der varede i 22 år, lige til 1949.