Du er her: 

Og Christen saa …

”Menneske først og Christen saa Det er et Hoved-Stykke, Christendom vi for Intet faae, Det er den pure Lykke Men Lykke, som kun times den Der alt i Grunden er Guds ven Af Sandheds ædle Stamme”

Tekst: Laura Lundager Jensen Foto: Heiner Lützen Ank

”Menneske først – Christen saa,” stammer fra Grundtvigs læredigt fra 1837 og er et af de mest kendte citater af Grundtvig. I citatet og i resten af digtet formuleres en flot sammenhæng mellem det at være menneske, og det at være kristen. Samtidig er det også et af de citater, der har sat det dybeste aftryk på reformuleringen af værdigrundlaget på en række højskoler, efterskoler og friskoler i 70´erne og frem.

For citatet har givet anledning til, at man på mange skoler har lagt det kristelige til side. Min morfar, Kaj Thaning, har nok en del af den tvivlsomme ære for at hjælpe den tolkning på vej. Han brugte sit liv på at forske i Grundtvig, og for ham var det vigtigt at understrege, at Grundtvig ville have det folkelige og kristendommen adskilt, så kirkeligheden ikke skulle sætte sig ind som formynder for alt det, der hører folkeligheden til. I dag er det mildt sagt ikke kirkeligheden, men folkeligheden, der har overtaget. En folkelighed og menneskelighed, der ikke mener, der er mere at sige end det, man kan sige sig selv. Men kan mennesker leve uden ånd? Har vi ikke brug for at noget bliver os sagt?

Det ville Grundtvig mene. At være et sandt og fuldt og gådefuldt menneske er hos ham bundet sammen med det kristelige. Grundtvig så sammenhængen. Han bruger billedet: At mennesket er et ”guddommeligt eksperiment af støv og ånd” i et andet berømt Grundtvigcitat. Men er ånden væk, er der kun støv tilbage. Og støv bliver der ikke meget menneske af.

Sagt på en anden måde, så er det kun ens private opfattelse af, hvad det er at være menneske, der erobrer det hele. Men hvad så, når vi mennesker kommer til kort med tilværelsen, når verden bryder sammen eller løfter sig i usigelig glæde, og forstanden ikke rækker? Så må vi åbne ørerne for, at der er noget i verden, vi ikke kan sige os selv. Men med nødvendighed må have nogen til at sige os. Lytte til Guds ord om synd og nåde og tilgivelse og frelse i den form og med de ord, det nu må have i vores tid. For det er nødvendige ord, som sætter mennesket frit til at leve et sandt menneskeliv.

Menneske først - Christen saa er temaet for det nyeste udgave af Levende Ord. En dobbelthed, der ikke må falde fra hinanden. Mennesker har brug for, at der er et sted, hvor det bliver sagt, at mennesket ikke blot er støv, men netop Guds eksperiment.

Del dette: