Du er her: 

Hvad gør en gudstjeneste?

Billedtekst: Alterkalken i Osted Kirke Foto: Bo Nygaard Larsen

"Hvad gør en gudstjeneste? ”Sådan har vi spurgt i denne udgave af Levende ord. Gør gudstjenesten noget? Jeg forsøger mig med et svar. - Laura Lundager Jensen - Valgmenighedspræst - Klumme fra Levende Ord. Blad 110 -2019/2020

Gudstjenesten giver rum for et fællesskab på tværs af alder, uddannelse, politisk holdning og meget mere. Det kan den gøre, fordi det fællesskab, vi har i gudstjenesten, ikke er noget, vi selv har magt over. 

har magt over. Det er et fællesskab, der er større: fortællingen om Jesus, bøn, dåb, altergang og salmer. Og det sker i en ramme, vi kender. Den er smidig, teksterne, vi hører, er forskellige, salmerne er forskellige, organistens brug af orglet og præstens prædiken er forskellig. Samtidig er vi, der er til stede, forskellige.

Vores humør er forskelligt, vores dagligdag er forskellig, så vi tager imod med hver vores forudsætninger. Alligevel finder vi sammen i et fællesskab med en ramme, en form og et sted, vi kender og føler os hjemme i

til oldkirken, men er samtidig blevet fornyet gennem århundreder. Den vigtigste forandring er nok, at sproget med reformationen skiftede fra latin til dansk. Men rammen er alligevel genkendelig og er et sikkerhedsnet, spændt ud under fællesskabet, så ingen kan dominere det. Det er et fællesskab, hvor vi er sammen med lige ret.

Bøn er ét, velsignelsen noget andet. De tekster, vi hører, ligger fast, så vi får hele bibelens bredde med, og præsten kan ikke ride sin egen kæphest. Salmerne åbner med deres blanding af nye og gamle tekster døren for, både hvad slægterne før os har levet på, og for hvad digtere nu har øje for og kan sætte i salmeform. Så formens fasthed giver netop frihed til at forene aktualitet med tradition og budskab.

radition og budskab. Rummet sætter os desuden ind i den store historiske sammenhæng. I Osted Kirke har stenansigterne under buerne kunnet genkende gudstjenesten i 700 år. Kirken er den ældste bygning i sognet, og rummet binder os sammen med dem, der har brugt kirken før os.

Gudstjenesten er over tiden blevet nænsomt fornyet, og det er godt, at også vi i dag, stadig nænsomt, fornyer den. Bibelen er blevet nyoversat, og nye salmer, nye melodier og nye toner er kommet til. Men det må altid ske inden for den genkendelige ramme.

ramme. Nu som altid må det støttes af en menighed, der nok er præget af tid og livsbetingelser, men altid har været samlet om at spørge efter mening og søge efter sandhed i håb om at finde dét menneskelige fællesskab, der båret af Vorherres kærlighed, kan skabe fred i tilværelsens omskiftelighed. En fred der spejles i gudstjenestens ord og musik og i gudstjenesteformens genkendelighed.

 

 

Del dette: