Du er her: 

Karl Frandsen: Stemmen fra Osager

Han har været der sådan cirka altid. Karl Frandsen fra Osager er en legende i valgmenigheden. Vi har besøgt ham.


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen

Heller ikke i dag har regnen tænkt sig at falde. Karl Frandsen ser bekymret op mod himlen og gør det klart, at de vejrmæssige konditioner nu nærmer sig en decideret tørke.

»Det ser ikke godt ud, og jeg tror ikke, at selv store mængder regn kan nå at redde en god høst i land i år,« siger han.
Det er midt i juni, og Karl Frandsen viser rundt på sin gård Højvang ved Osager. Her har han boet siden 2003, hvor han overlod sit barndomshjem, den nærliggende Skovledholm, til sin ældste søn, Niels.

Forfædrene. Måske blot et mageskifte som så mange andre, men i tilfældet med Karl Frandsen er det historien om en mand og en slægt, der i generationer har spillet en stor rolle på egnen.
Hans oldeforældre, Per Frandsen og Stine Per Frands, var med, da Danmark blev ændret med de folkelige bevægelser i anden halvdel af 1800tallet. Ikke mindst Stine Per Frands, der blev enke som 35-årig, spillede en stor rolle.

Med hende som bannerfører blev Skovledholm en af egnens kraftcentrer med afholdelse af gudelige møder, oprettelse af det første fællesmejeri og brugsforening.

»Min oldemor kom aldrig selv på højskole, fordi hun blev gift tidligt. Men hun sørgede for, at hendes yngre søskende kom afsted. Hun var optaget af Grundtvigs tanker og mente, at uddannelse af bøndernes sønner og døtre var det, der skulle til, for at de kunne fungere i demokratiet.,« siger Karl Frandsen.

Den frie tanke. Han kan sit stof. Udover sin uddannelse som agronom har Karl Frandsen gennem årtier dyrket sin lokalhistorie som få.

Derfor kender han til betydningen af en stærk egn med solide traditioner og værdier. Det arbejde, hans oldemor og andre statte i gang, førte til oprettelsen af Osted Fri og Efterskole i 1917 og Osted Valgmenighed syv år senere.

Karl Frandsen havde sin skolegang på skolen, og blev døbt og konfirmeret i valgmenigheden.
»Skolen og valgmenigheden hænger sammen. De er vokset ud af det samme grundlag og skabt af de samme mennesker. Højskolen og de frie skoler betyder meget for mig, for der er et særligt fællesskab,« siger Karl Frandsen, hvis børnebørn i dag er fjerde generation af slægten på skolen.

»Det er klart, at det betyder noget for slægten, at vi i mere end 100 år har haft de samme holdepunkter i tilværelsen. Det vidner noget om, hvor stærke traditionerne og værdierne er,« fortsætter han.

Kirkegang. Karl Frandsen skænker kaffen og ser ud mod gårdspladsen. Der er stadig igen tegn på regn, og i hans verden vil bønner ikke hjælpe det store.

»Jeg er faktisk ikke så religiøs igen, og derfor kommer jeg ikke så meget til gudstjeneste. For mig har det bare været naturligt at høre til i valgmenigheden, for det er sådan, vi har gjort i min familie. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan lytte til en god prædiken. Jeg har kun oplevet gode præster i valgmenigheden, og det bedste er, når de i deres prædiken har sat og sætter dagens tekst ind i en nutidig sammenhæng,« siger Karl Frandsen og fortsætter:

»Det, der betyder mest for mig, er salmesangen. Sangen har altid fulgt mig, og jeg holder meget af at synge med på de mange gode tekster og melodier.«

Skæbne forpligter. Det stod ellers ikke skrevet, at Karl Frandsen som voksen skulle være en del af valgmenigheden og lokalområdet. I 1962 blev han gift med sin nu afdøde hustru, Jette, to år senere blev han uddannet agronom fra Landbohøjskolen, hvorefter parret boede otte år i først Kalundborg, så i Horsens.
I 1972 døde hans far pludselig, og selvom Karl Frandsen kun var nummer to i søskendeflokken blev han kaldt hjem for at føre Skovledholm videre.

»Jeg havde regnet med, at jeg skulle have en karriere inden for landsbrugsskolerne, måske som forstander. Faktisk havde jeg ikke skænket det en tanke, at jeg en dag kunne blive landmand, men jeg har ikke fortrudt, at det endte sådan alligevel,« siger Karl Frandsen.

Naturmanden. Det er ikke kun det fædrene hjem, der ligger i hans gener som en evig kilde til inspiration.
Det samme gør det område, han bor i. Indtil for et år siden sad Karl Frandsen i 11 bestyrelser, de fleste med relation til landbruget, hvor han var formand for de fire og kasserer i de tre.

I dag er de fleste engagementer afviklet, men han er fortsat guide for Lejre Museum. I år har han til dato indskrevet 14 ture i kalenderen, og netop vandringen ud i den sjællandske muld giver ham ny energi.

»Jeg holder meget af naturen og den historie, vi er en del af. For her på egnen har vi masser at vise frem, ikke mindst historiske steder, som har min store interesse. For mig er det vigtigt at være med til at holde fortællingen om vores historie i live,« siger han.

Karl og Kansas. Karl Frandsen har klemt dette interview ind før et højskoleophold på Grundtvigs Højskole i Hillerød og en rejse til gode venner i Kansas i USA. Han har været i Guds eget land flere gange, og han bliver aldrig træt af at lære, udforske og debattere.

»Jeg kan godt lide at komme til USA. Men religiøst er de for fanatiske, og deres kvindesyn bryder jeg mig ikke om. Vi er alle født lige, og derfor kan jeg ikke klare, at nogle er overmennesker, og andre er undermennesker. Det er med til at skabe et uligt samfund, og det var præcis det, min oldemor var med til at kæmpe imod. Derfor holder jeg på et samfund som det danske, hvor vi med Grundtvigs ord kan tale om, at få har for meget og færre for lidt,« siger Karl Frandsen.

Del dette: